Carlsberg forlader Rusland med næsten ingenting – men måske fik de til sidst noget helt afgørende

En tidligere topchef i Carlsberg blev pludselig frigivet fra fængslet, Putin underskrev et mystisk notat, og der dukkede en uventet køber op til det danske bryggeris russiske forretning. Endnu en gang trak Carlsbergs dramatiske periode i Rusland overskrifter. Men nu ser det endelig ud til, at der kan sættes punktum for det måske mest skelsættende kapitel i den danske virksomheds historie. Berlingske har talt med en række kilder og læst russiske medier for at stykke sammen, hvorfor der pludseligt ser ud til at være fundet en løsning på Carlsbergs russiske problem, og hvordan danskerne fik lukket ned for et meget risikabelt scenario. Tirsdag denne uge oplyste Carlsberg, at virksomheden var tæt på at sælge alt i Rusland efter to et halvt års dramatiske begivenheder. Meget mere havde det store bryggeri i Valby ikke lyst til at fortælle. For som al kommunikation, der drejer sig om Rusland, træder topfolkene i Carlsberg varsomt, når de skal udtale sig. »Under omstændighederne mener vi, at det er den bedst mulige udgang for vores medarbejdere, aktionærer og vores fortsatte forretning,« lød det kortfattet i en pressemeddelelse fra Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen. Han tilføjede blot, at en række retssager og spørgsmål om brandrettigheder er blevet løst. Stor risiko i Carlsberg er lukket ned Det sidste er sandsynligvis langt mere afgørende end de penge, som det danske bryggeri modtager som kompensation for at efterlade de russiske forretninger, der lige før krigen var bogført til 20 milliarder kroner Her lurede der potentielt et kompliceret problem, som kunne udløse stor skade i det danske bryggeri. Carlsberg mistede allerede tidligt i forløbet kontrollen over den russiske forretning, og en ny regimevenlig ledelse var sat ind. Fra det tidspunkt begyndte der at komme helt nye øl i de russiske supermarkeder – øl som til forveksling lignede det danske bryggeris mærker. Nogle billeder har blandt andet vist, at det stort set kun var Tuborg-navnet, som var fjernet fra etiketterne på en af de populære drikke, som Carlsberg engang solgte. For eksempel blev øllen Tuborg Mix med en alkoholprocent på seks kaldt Green Beat Mix, men blev solgt med stort set samme etiket. Frygten var, at den metode snart ville brede sig til andre lande, og at det ville ske med flere mærker. Men det skulle der angivelig være fundet en løsning på. I den nye aftale kan Baltika, som Carlsbergs snart tidligere russiske bryggeri hedder, ikke røre Carlsbergs internationale mærker og slet ikke sælge dem ud af landet. »Baltika er nu helt indkapslet i Rusland,« som en central placeret kilde formulerer det. Bunker af problemer Egentlig var planen slet ikke, at Carlsberg stadig skulle eje aktier i det store russiske bryggeri Baltika, som engang var en dominerende del af den danske ølkoncern. Den danske virksomhed valgte efter et kompliceret forløb at trække sig ud af Rusland på grund af russernes brutale angreb på Ukraine. Den første periode vaklede ledelsen, men til sidst endte det med beslutningen om helt at forlade Rusland. Og i sommeren 2023 var der fundet en køber, og Carlsberg kunne annoncere en aftale om, at den store russiske forretning ville blive solgt. Men sådan gik det ikke. Godt en måned senere udsendte præsident Putin et dekret, som betød, at den russiske stat midlertidigt overtog kontrollen med Carlsbergs russiske forretning. Carlsberg måtte nedskrive hele den russiske forretning, og fremlagde derfor et 2023-regnskab, som viste et tab på 40,8 milliarder kroner – det sandsynligvis største underskud i dansk erhvervslivs historie. Hele forløbet har Carlsberg-topchef Jacob Aarup-Andersen siden kaldt »tyveri ved højlys dag« – en udtalelse, som fik Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev til at håne Carlsberg og stille spørgsmålet, om de virkelig havde troet, at de kunne forlade landet uden straf. Meget er faldet på plads Og for cirka et år siden nåede det dårlige forhold mellem Carlsberg og Rusland et lavpunkt, da to tidligere højtstående Carlsberg-ansatte blev anholdt i november på anklager om bedrageri. Allerede dengang pegede iagttagere på, at anholdelserne var en del af et spil, der skulle få Carlsberg til endeligt at afhænde den russiske forretning. Samtidig ville Baltika gerne sælge Carlsbergs internationale mærker som Tuborg, 1664 og Kronenbourg i Rusland. »Alt tyder på, at den mulighed nu er lukket ned. Men det er klart, at det er svært at kontrollere alt, hvad der foregår i selve Rusland,« hedder det fra en kilde tæt på forløbet. Flere peger på en anden vigtig detalje fra Carlsbergs pressemeddelelse forleden dag. Her fremgår det nemlig også, at Carlsberg som en del af aftalen også får overdraget Baltikas ejerandel i Carlsbergs forretninger i Aserbajdsjan og Kasakhstan. Reelt var det Carlsberg egne aktier, og tidligere var konstruktionen ikke et problem, men det var det i stigende grad blevet, efter de russiske myndigheder tog kontrollen med Baltika. Det skulle have skabt udfordringer, blandt andet fordi Carlsberg gerne vil satse mere i begge markeder. I september besluttede Carlsberg for eksempel at investere 750 millioner kroner i en ny fabrik i Kasakhstan – en fabrik, der blandt andet fremover skal producere cola fra Pepsi. Handel om forretningerne i Centralasien Generelt har det været Carlsbergs ønske at skabe mere ro på ølmarkederne i Centralasien, fordi meget tyder på, at de har været centrale i striden mellem Carlsberg og Rusland. Da den daværende Baltika-direktør, Denis Sjerstennikov, og hans vicedirektør blev anholdt i Sankt Petersborg i november sidste år, var de tiltalt for at have overført licensretten til at producere og eksportere Baltika-øl de næste 20 år til de to Carlsberg-selskaber i Kasakhstan og Belarus. Men for cirka to uger siden kunne det russiske erhvervsmedie Vedomosti fortælle, at der var lavet en aftale om, at Baltika kunne genoptage eksporten af Baltikas egne mærker til Kasakhstan. Få dage efter blev sagen mod Denis Sjerstennikov endelig afsluttet med en minimal bøde på 5.000 kroner. Og halvanden uge senere gav Putin så styringen med Baltika tilbage til Carlsberg pr. dekret, hvorefter handlen kunne annonceres. Kort sagt: Baltika kan sælge deres egne øl, men holder sig fra at sende kopier af Carlsbergs internationale brands til andre lande. Med i handlen kom sandsynligvis løsladelsen af Carlsbergs tidligere betroede topchef i Rusland. Hvor mange penge fik Carlsberg? Hverken Carlsberg eller Baltika har ønsket at oplyse den præcise salgspris. Men på baggrund af russiske regeringsdokumenter skriver nyhedsbureauet Reuters, at det drejer sig om cirka 2,3 milliarder kroner Det er et beløb, som flere kilder nikker ja til, og som der dog også skulle være en vis tilfredshed med internt i Rusland. For godt nok er det væsentlig mindre end de 20 milliarder kroner, som Baltika-bryggerierne var værdisat til inden krigen i Ukraine. Og det er også væsentlig mindre end de 7,5 milliarder kroner, som Carlsberg selv vurderede Baltika-bryggerierne til i sin årsrapport fra februar 2023. Men pengene kommer, efter at det danske bryggeri reelt havde opgivet overhovedet at få noget for de russiske forretninger. Samtidig begynder beløbet at passe bedre, hvis man tager i betragtning, at Putin det sidste år har hævet prisen betragteligt på, hvad det koster at forlade Rusland. Den obligatoriske »rabat«, som udenlandske firmaer skal give er hævet fra 50 til 60 procent af markedsværdien. Og det »frivillige bidrag« til statsbudgettet – også kaldet en »exitskat« – er blevet hævet fra 15 til 35 procent af markedsværdien. Ifølge Reuters slipper den nye ejer, VG Invest, dog med at betale 15 procent af markedsværdien til statsbudgettet. Dertil kommer også, at Carlsberg som en del af handlen får aktierne og den fulde kontrol med selskaberne i Aserbajdsjan og Kasakhstan. Hvor kommer pengene fra? Et af de spørgsmål, som stadig er omgærdet med en vis mystik, er, hvor pengene kommer fra. Hverken Carlsberg eller Baltika har sat navn på de nye købere, men Carlsberg har dog oplyst, at de nye ejere bliver et selskab, der er ejet ligeligt af to »mangeårige Baltika-medarbejdere«, som i øjeblikket har ledende stillinger i Baltika. Den beskrivelse passer perfekt på den administrerende direktør for VG Invest, 43-årige Jegor Guselnikov, som er vicepræsident for salg i Baltika, og som ifølge Reuters står bag opkøbet. Spekulationerne i russisk presse går ligeledes på Aleksandr Tolmatjov, som sammen med Guselnikov ejer firmaet Centret for Udvikling af Ølbrygning. Carlsberg afviser dog klart, at den ene af ejerne skulle være Tajmuraz Bollojev, som blev indsat som ny direktør for Baltika, da den russiske stat tog kontrol med selskabet sidste år. Tajmuraz Bollojev er underlagt vestlige sanktioner, og Carlsberg har tidligere gjort det klart, at man ikke kan sælge til sanktionsramte personer. Omvendt står det også klart, at man i dagens Rusland bliver nødt til at sælge et værdifuldt selskab som Baltika til en person med en vis politisk vægt. Men kilder med kendskab til situationen siger til både Kommersant og Vedomosti, at Bollojev måske alligevel kan få kontrol med Baltika. VG Invest blev ligesom Guselnikovs andet firma, Centret for Udvikling af Ølbrygning, stiftet i sommer, og det er uvist, hvorfra selskabet skulle have fået et beløb på 2,3 milliarder kroner. Det er ikke ualmindeligt for den sanktionsramte elite i Rusland at oprette firmaer med loyale stråmænd som formelle ejere. Ifølge Kommersant skulle der være en forbindelse mellem Aleksandr Tolmatjov og Tajmuraz Bollojev, som ejer 27,5 procent af Demetra Holding Group, hvor Aleksandr Tolmatjev til daglig arbejder som skattechef. Carlsberg har næppe interesseret sig meget for, hvor pengene kommer fra, og hvem der i sidste ende kommer til at eje Baltika. Det danske bryggeri har glædet sig over, at de danske myndigheder har godkendt handlen, og når pengene forhåbentlig inden for få uger tikker ind på kontoen, kan man lukke det russiske kapitel i Carlsbergs historie. Hvorfor nu? Tilbage står, hvorfor det var nu, at russerne godkendte, at Carlsberg kunne sælge Baltika? Den slags er naturligt forbundet med meget stor usikkerhed. Men nogle kilder vurderer, at de russiske myndigheder reelt aldrig havde planer om i lang tid at sidde på Carlsberg og franske Danone, som var den anden vestlige virksomhed, som myndighederne tog kontrol med i sommeren 2023, da Putin udstedte et dekret om det. Siden har der været et ønske om at få de to virksomheders russiske forretninger på lokale hænder. Der ville også fjerne et af de mange stridspunkter, som Rusland har med Vesten. Samtidig var det centralt, at Carlsberg gik med til at lade Baltika sælge sine egne produkter uden for Rusland mod, at man holdt sig fra Carlsbergs mærker. En russisk advokat, Sergej Zuikov, sagde, i forbindelse med at handlen blev offentliggjort, til erhvervsmediet Kommersant, at prisen for Baltika afspejlede muligheden for at sælge egne mærker i såkaldt »venligsindede« lande. De næste uger skulle de 2,3 milliarder kroner gerne komme ind på Carlsbergs kontor. Sker det, kan ølkoncernen i Valby endelig lukke et af de meste dramatiske kapitler i virksomhedens historie. https://www.berlingske.dk/virksomheder/carlsberg-forlader-rusland-med-naesten-ingenting-men-maaske-fik-de